Sådan påvirker lattergas din krop og hjerne

Lattergas, også kendt som dinitrogenoxid eller N₂O, har i mange år været brugt både inden for medicin og som rusmiddel. For nogle forbindes det med latter og afslapning hos tandlægen, mens det for andre er blevet et populært indslag til fester og sociale begivenheder. Men hvad sker der egentlig i kroppen og hjernen, når man inhalerer lattergas?

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan lattergas påvirker både kroppens og hjernens funktioner. Vi undersøger, hvilke risici og bivirkninger der kan følge med brugen – både på kort og lang sigt – og ser nærmere på, hvorfor lattergas især har vundet indpas i festmiljøer. Derudover får du indblik i, hvordan man kan bruge lattergas mere sikkert, samt hvilke alternativer der findes.

Uanset om du er nysgerrig på, hvordan lattergas virker, eller overvejer at prøve det selv, giver denne artikel dig et solidt overblik over stoffets virkning, risici og rolle i samfundet.

Hvad er lattergas, og hvordan bruges det?

Lattergas, også kendt som dinitrogenoxid eller N₂O, er en farveløs gas med en let sødlig lugt og smag. Oprindeligt blev den udviklet til medicinsk brug, hvor den bruges som bedøvelsesmiddel og smertelindring, især hos tandlæger og på hospitaler.

I de senere år er lattergas dog også blevet populært som rusmiddel, særligt blandt unge i festmiljøer. Her indåndes gassen typisk fra små metalpatroner – de såkaldte “flødeskumspatroner” – enten direkte eller via balloner.

Når lattergas inhaleres, giver det en kortvarig følelse af eufori og svimmelhed, hvilket har gjort det attraktivt til rekreativ brug. Det er dog vigtigt at understrege, at lattergas, selvom det ofte opfattes som harmløst, kan have alvorlige konsekvenser for både krop og hjerne, især hvis det misbruges eller bruges uden ordentlig viden om risiciene.

Sådan påvirker lattergas hjernen

Når lattergas inhaleres, optages det hurtigt i blodet og transporteres til hjernen, hvor det påvirker centralnervesystemet. Lattergas virker primært ved at hæmme signalstoffet glutamat og stimulere frigivelsen af dopamin, som er forbundet med følelse af velvære og eufori.

Dette fører til den karakteristiske rus, hvor man kan opleve en let form for bedøvelse, fniseanfald, forvrænget virkelighedsopfattelse og nedsat hæmning.

Mange beskriver også kortvarige hallucinationer eller en følelse af at være adskilt fra kroppen. Effekten indtræder hurtigt, men varer som regel kun få minutter, hvorefter hjernen vender tilbage til sin normale funktion. Dog kan gentagen eller overdreven brug føre til forstyrrelser i hjernens normale signaloverførsel og påvirke koncentration, hukommelse og koordination.

Lattergas’ effekt på kroppen

Når lattergas inhaleres, påvirker det ikke kun hjernen, men også kroppen på flere måder. Stoffet får musklerne til at slappe af, hvilket kan føre til en følelse af tunghed eller slaphed i kroppen. Mange oplever prikken eller følelsesløshed i hænder og fødder, hvilket skyldes nedsat iltforsyning til vævet.

Lattergas kan også påvirke kroppens reflekser og koordination, så det bliver sværere at stå eller gå sikkert. Derudover kan indånding af store mængder lattergas føre til iltmangel, hvilket i værste fald kan give svimmelhed, hovedpine og i sjældne tilfælde besvimelse.

Her kan du læse mere om misbrug af lattergas.

Hjertet og blodtrykket påvirkes som oftest kun i mild grad, men personer med underliggende hjerteproblemer kan være mere udsatte. Samlet set giver lattergas altså en række fysiske reaktioner, som både kan føles behagelige og risikable afhængigt af mængde og situation.

Risici og bivirkninger ved brug af lattergas

Brug af lattergas indebærer en række risici og bivirkninger, som både kan være kortvarige og langvarige. På kort sigt kan indtagelse af lattergas føre til svimmelhed, hovedpine, kvalme og kortvarig forvirring. Mange oplever også prikken i hænder og fødder samt en følelse af at miste kontrollen over kroppen.

Fordi lattergas nedsætter ilttilførslen til hjernen, kan større mængder eller brug i lukkede rum føre til iltmangel, hvilket i værste fald kan forårsage bevidstløshed eller i sjældne tilfælde hjerneskade.

Derudover kan gentagen brug føre til mangel på vitamin B12, hvilket kan give nerveskader, føleforstyrrelser og nedsat muskelkontrol. Lattergas kan også øge risikoen for ulykker, da det påvirker balance og dømmekraft, og når det bruges sammen med alkohol eller andre rusmidler, forstærkes disse risici yderligere.

• Få mere viden om lattergas misbrug her.

Langtidspåvirkninger og afhængighed

Langvarigt og gentaget brug af lattergas kan have alvorlige konsekvenser for både kroppen og hjernen. Over tid kan brugeren udvikle en mangel på B12-vitamin, hvilket kan føre til nerveskader med symptomer som følelsesløshed, prikken i hænder og fødder, svækket balance og i værste tilfælde varige neurologiske skader.

Derudover kan langvarig eksponering for store mængder lattergas påvirke hukommelse, koncentrationsevne og mentale funktioner.

Selvom fysisk afhængighed af lattergas er sjælden, kan der opstå psykisk afhængighed, hvor brugeren får trang til at gentage oplevelsen af rusen. Denne trang kan føre til hyppigere brug og øget risiko for helbredsmæssige problemer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på tegn på misbrug og søge hjælp, hvis lattergasforbruget bliver svært at kontrollere.

Lattergas i festmiljøer og samfundet

Lattergas er i de seneste år blevet et udbredt rusmiddel i danske festmiljøer, især blandt unge. Små metalpatroner, kaldet “cream chargers” eller “siphonpatroner”, kan nemt købes online eller i kiosker, hvilket har gjort det let tilgængeligt.

I sociale sammenhænge bruges lattergas ofte til at opnå en kortvarig rus, der giver følelse af eufori og latter. Denne brug har dog vakt bekymring både i samfundet og blandt myndigheder, da den udbredte og ukontrollerede brug kan føre til alvorlige helbredsrisici.

Desuden har der været eksempler på, at tomme patroner ligger spredt i bybilledet, hvilket har ført til debat om både miljøpåvirkning og behovet for lovgivning. Flere kampagner og oplysningsindsatser forsøger derfor at informere unge om risici ved brugen, og der diskuteres løbende stramninger af reglerne for salg af lattergas.

Alternativer og sikker brug af lattergas

Selvom lattergas kan give en kortvarig rus, er det vigtigt at overveje sikrere alternativer, hvis man ønsker at opnå en følelse af afslapning eller eufori. Mange vælger aktiviteter som motion, meditation eller musik, der kan give velvære uden de sundhedsrisici, der følger med brug af lattergas.

Hvis man alligevel vælger at bruge lattergas, er det afgørende at være opmærksom på sikkerheden. Lattergas bør aldrig indåndes direkte fra patroner eller poser, da det kan føre til iltmangel og i værste fald bevidstløshed eller kvælning.

Brug altid lattergas i selskab med andre, så der er nogen til stede, hvis der skulle opstå problemer, og undgå at blande lattergas med alkohol eller andre stoffer.

Det er desuden vigtigt at holde pauser mellem brug for at mindske risikoen for nerveskader og andre bivirkninger. Hvis man oplever følelsesløshed, prikken i fingre eller andre ubehagelige symptomer, bør man stoppe brugen og søge lægehjælp. At kende til alternativer og tage forholdsregler kan være med til at minimere risikoen for skader ved brug af lattergas.